+45 7538 3936 info@envo-dan.dk

Landbrug

E-therm til landbrug

ENVO-DAN har gennem mange år leveret ukrudtsbrændere til økologiske landbrug og gartnerier i både Danmark og udlandet. Vi har et stort udvalg af modeller til både front- og bagmontering.

ENVO-DANs patenterede E-Therm system reducerer gas forbruget op til 40 procent. Dette sker ved at sikre en optimering af gas/ luft tilførelsen ved forbrændingen og ved at sikre forbændingen imod den omgivende vind. Herved giver varmen fra forbrændingenfuld udnyttelse af ukrudts bekæmpelsen, hvilket giver en høj effektivitet.

Vi bygger alle vores maskiner i tæt samarbejde med kunden, så de passer præcis til den afgrøde og situation, de skal virke i.

Vores modeller

Samtlige ENVO-DANs landbrugsmodeller bygges i samarbejde med kunden og efter kundens behov, så vi sikrer, at brænderen passer nøjagtigt til de afgrøder, den skal bruges på.

Generelt om E-therm

E-Therm leveres i alle bredder fra 1,5 til 9,2 meter. Afhængigt af bredden leveres E-Therm som hydraulisk klapbar til vejtransport ved bredder, der gør dette nødvendigt.

Alle ENVO-DANs landbrugsmodeller er udstyret med lufttilførsel, der skaber overtryk under brænderen, hvilket betyder, at de kan køre i vindstyrker op til 12 meter pr sekund, uden at det får betydning for effekten.

E-therm er markedets mest energieffektive ukrudtsbrænder med en dokumenteret besparelse på gasforbruget på 40 procent. Dokumentationen er foretaget af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Flakkebjerg.

E-therm 1500 – 1850

Denne model fås fra 1,5 meters bredde til 1,85 og er en meget alsidig brænder, der passer til rækkeafstande fra 50 til 75 centimeter.

E-therm 3200

E-Therm 3200 er et godt valg til 50 og 75 cm rækkeafstand. Den dobbelte bredde i forhold til E-Therm 1600 fordobler kapaciteten. E-Therm 3200 kan herudover også frontmonteres, hvilket sikrer bedre udsyn og godt arbejdsmiljø.

E-therm 5300 – 6600

Denne model har en stor kapacitet med en bredde op til 6,6 meter. Samtidig er effektiviteten høj på grund af ENVO-DANs optimering af lufttilførslen og afdækningen, som sikrer ensartet behandling af ukrudtet over hele bredden uanset vindretning og styrke.

E-therm 9200

E-Therm 9200 fra ENVO-DAN er en af verdens største ukrudstbrændere. Med en større gastank sikres også en større aktionsradius, således klarer E-Therm 9200 33 ha på en tankfuld.

Den midterste del er frontmonteret, mens vingerne er monteret på tankvognen. Det giver en god stabilitet på vingedelen på grund af tankvognens vægt og opbygning. Vingerne er hydraulisk klapbare til vejtransport.

Download brochure

Se mere om fordelene ved E-therm til landbrug ved at klikke her.

Se E-therm i aktion

Her ser du en 9,2 meter bred E-therm-model i aktion.

Galleri

ENVO-DAN ApS

Vi bygger professionelle ukrudtsbrændere og konstruktioner i certificeret stål på eget værksted i Vejen. Alt gennemgås personligt af smedemester Ole B. Jensen. ENVO-DAN. Fremtiden er grøn.

Kontakt os

ENVO-DAN ApS

Industrivej Vest 54 6600 Vejen

telefon: 7538 3936 fax: 7538 3863 mail: info@envo-dan.dk